Krudthuset er den eneste 0-5års institution i den lille landsby mellem Værløse og Ballerup. Vi er derfor et naturligt samlingspunkt for børnefamilier i Jonstrup.
Krudthuset er normeret til 20 børn fra 0-2 år og 35 børn fra 3-5 år. Vi har flexnormering og antallet af børn er højest i perioden fra august til februar. I februar og maj overflyttes de kommende skolebørn til den nærliggende fritidshjem.
Vi har en lang tradition for at arbejde med anerkendende pædagogik og barnets selvværd. Krudthuset ligger i skønne omgivelser ved mose og skov med en legeplads, der også er åben for områdets beboere udenfor åbningstiden.
Der er en legeplads med udsyn til naturområde. Legepladsen er delvist beliggende på grundejerforeningens areal. Den er derfor åben for områdets beboere uden for institutionens åbningstid.